Fri fragt på ordrer over 499,-    |    Click & Collect - Afhent varer gratis i butik    |    14 dages returret    

Betingelser

 

Bestilling

Bo-Bedre.com er åben for bestilling 24 timer i døgnet. Dette betyder, at du har mulighed for at handle, lige når det passer dig.
Det kan dog ske, at butikken kan være lukket i en kortere periode grundet vedligeholdelse. Du kan kun foretage køb, når butikken er åben og tilgængelig.

Du skal desuden være fyldt 18 år og i besiddelse af et gyldigt betalingskort for at handle hos Bo-Bedre.com. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du købe varer hvis du har indhentet din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet.

Betaling

Bo-Bedre modtager betaling med Dankort/VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard og JCB. Betaling vil først blive trukket på din konto når varen afsendes.

Alle beløb er i danske kroner og er inklusiv moms.
Bo-Bedre krypterer alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med PBS.

Der er desuden også mulighed for finansiering igennem Santander. Klik her for at læse mere og søge om finansiering

Levering

Bo-Bedre prøver at efterstræbe at afsendelsen af ordrer indgået før klokken 12:00 bliver sendt samme dag. Ordrer indgået efter klokken 12:00 bliver først afsendt næste hverdag efter.

Bo-Bedre sørger for levering med GLS (med mindre andet angives) til modtager på den dato der er ønsket i bestillingen. Rettidig levering forudsætter dog, at GLS overholder dag-til-dag levering. Såfremt der opstår forsinkelser hos GLS, vil dette tilsvarende forsinke leverancen i forhold til den ønskede leveringsdato. GLS’ kvalitetsmål omkring leveringssikkerhed er minimum 97%. Bemærk dog, at disse procentsatser er gennemsnitlige og kan dække over store lokale og tidsbegrænsede variationer. Bo-Bedre kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos GLS.
I tilfælde af forsinkelse på adskillige dage eller decideret udeblevne leverancer, fremsender Bo-Bedre naturligvis en ny leverance uden beregning.
Levering til Bornholm og visse småøer er ikke omfattet af GLS' målsætning om dag-til-dag levering, idet forsendelser til disse områder i nogle tilfælde kan vare 2 dage. Bo Bedre tager altid udgangspunkt i dag-til-dag levering.
Levering til Færøerne, Grønland og udlandet sker også med GLS.

Levering af møbler og større gods bliver i Esbjerg-området leveret hurtigst muligt af Bo-Bedres egne chauffører. Levering udenfor Esbjerg området af møbler og større gods bliver leveret af SK Transportservice. SK Transportservice bestræber sig altid på at levere indenfor 5 hverdage fra den dag leverancen er booket af Bo-Bedre. Der kan dog opstå forsinkelser i visse tilfælde. 
Møbler med en vægt over 30kg leveres ikke til ikke-brofaste øer. 

Hvis en vare skal bæres ind i boligen, bedes der gøres god plads. Kommer der en skade på varen eller boligen efter fragt og indbæring, bedes du dokumentere i form af billeder. 

Fragtpriser
Varer bestilt på webshoppen kan afhentes gratis i butikken på Strandby Plads 7, 6700 Esbjerg.
Herudover koster fragten 49 DKK for brugskunst og mindre bestillinger når bestilles til nærmeste pakkeshop. 
Der er altid fri levering til nærmeste GLS pakkeshop ved køb over 499,- eller hvis du køber et større møbel (Outlet møbler undtaget). Fri levering af møbler gælder kun til kantsten. 

Afhent i butik
Vælger du at benytte dig af afhentning i butikken på Strandby Plads 7 i Esbjerg, så vil du få besked så snart din ordre er pakket og klar til afhentning. Du får besked via SMS eller e-mail. Vælger du at afhente i butik bedes din vare være afhentet indenfor 48 timer fra du modtager SMS eller e-mail - Medmindre andet er aftalt. 

Leveringstider
Leveringstider anvist ved punktet "Levering" på produkterne er altid et cirka estimat. Der kan forekomme både kortere og længere leveringstider - Særligt på produkter angivet som bestillingsvarer. En endelig leveringstid vil blive givet til dig så snart en bestillingsvare er bestilt fra leverandøren og vi har fået et endeligt forventet tidspunkt. 

Reklamationsret

Bo-Bedre yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven.
Denne reklamationsret er omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb.
Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles Bo-Bedre indenfor rimelig tid. Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller eventuelt kreditering efter aftale.
I forbindelse med reklamationssager sørger Bo-Bedre for returneringsomkostninger i rimeligt omfang.

Varer købt som udstillingsmodel eller fra vores outlet er købt som beset og med eventuelle beskrevne og viste fejl og mangler. Disse er derfor ikke omfattet af reklamationsretten. 

Fortrydelsesret

Der er 14 dages returret på varerne fra den dag de modtages. Hvis returretten udløber på en helligdag, forlænges denne til den følgende hverdag.
Hvis du vælger at fortryde et køb, skal du blot returnere varen i væsentligt samme stand og mængde som du modtog den. Når varen er modtaget retur og godkendt, refunderes købsprisen til din konto indenfor få dage. Omkostninger til returnering skal du selv afholde.
Fortrydelse skal anmeldes til os senest 14 dage efter købet og herefter skal du senest 14 dage efter returnere forsendelsen. Meddelelsen skal gives pr. mail på webshop@bo-bedre.com. I meddelelsen skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.
Er det et byg selv møbel, så skal varen være pakket ned i kasse med samme stand, som da du modtog den - Møblet anses som værende taget i brug hvis det er samlet. 

Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.
For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.
Varen skal dertil også altid været pakket i original emballage, når den returneres. 

Senge og madrasser
Dog er der undtagelse ved madrasser og senge – Hvis du ikke er tilfreds med, for eksempel, hårdheden af en madras, tages et ombytningsgebyr på 1500 DKK, inklusiv levering.
Dette gælder dog kun indenfor samme madrastype/mærke og der tilbydes kun én ombytning per madras, så længe madrassen stadig er i ny og god stand og indenfor de 14-dages returret.

Undtagelser til fortrydelsesretten
Varer der er fremstillet efter dine specifikationer, eller som har fået et tydeligt personligt præg, kalder vi specialfremstillede varer og de er undtaget fra fortrydelsesretten. Dette gælder også varer, som normaltvis ikke er på lager og som er bestilt hjem kun til dig. 

Varereturnering

Ved fejl, mangler, fortrydelsesret eller evt. udeblevne leverancer bedes henvendelse rettet til:
Bo-Bedre
Strandby Plads 7 
6700 Esbjerg, Danmark
webshop@bo-bedre.com
Telefon 75 13 88 60
CVR 25477200

Varereturnering foregår desuden til ovenstående adresse – bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav. Returnering kan også ske ved ved at aflevere varen personligt på ovenstående adresse. Varer vil ikke blive betragtet som brug af fortrydelsesret eller returret ved nægtelse af modtagelse eller uafhentet ved pakkeshop. Det er ikke et krav, men ekspeditionen fremmes hvis fyldestgørende informationer følger pakken. Dette er eksempelvis kopi af ordrebekræftelse, registreringsnummer og kontonummer for bankkonto hvortil refusion kan foregå, kopi af eventuelt forudgående korrespondance mv.

Ved tilbagelevering bedes du desuden sørge for, at varen er indpakket forsvarligt, da du selv har ansvaret for pakken/varen indtil vi har modtaget den. Det kan derfor være en god idé at gemme postkvittering samt et eventuelt track and trace nummer.

Refusion

I tilfælde af aftalte dekorter, returnerede varer eller forudbetalte varer som afbestilles før afsendelse, skal der ske en hel eller delvis refusion af købesummen.
Refusion sker normalt altid ved tilbagebetaling til konto eller bankoverførsel. Derfor har Bo-Bedre brug for oplysninger om registreringsnummer og kontonummer for din bankkonto. Disse oplysninger er ikke følsomme og kan uden videre oplyses pr. e-mail eller anden traditionel korrespondanceform.